Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolestart 2026

Skal dit barn starte i skole i 2026, er det nu tid til skoleindskrivning. 

Du vil også modtage et indskrivningsbrev i e-boks fra Aalborg Kommune, hvis du har børn, der skal begynde i skole.

Indskrivningen er digital og starter den 7. januar 2026 frem til den 2. februar 2026.
Du kan allerede nu tilmelde dit barn via dette link til vores selvbetjeningsløsning 

Der er cirka 2000 børn i Aalborg Kommune, der begynder på en ny, vigtig del af livet efter sommerferien. I Børn og Unge håber vi selvfølgelig, at I vælger den lokale folkeskole, hvor dit barns fremtidige netværk og kontakter er.

 

Velkommen til Svenstrup Skole

Kære forældre og kommende elever

Det er med stor glæde, at vi byder jer velkommen til Svenstrup Skole – et sted, hvor vi værdsætter fællesskab, nysgerrighed og udvikling. Vi ved, at det at vælge skole for jeres barn er en vigtig beslutning, og vi er glade for, at I overvejer at blive en del af vores skolefællesskab.

  • Informationsmøde tirsdag 27. januar 2026 kl. 16.30 - 17.30

  • Vi starter med en præsentation af Svenstrup Skole, hvor vi fortæller om, hvad der gør os til en særlig skole. Vi har en stærk tradition for at skabe et trygt og inspirerende læringsmiljø, hvor både børn og voksne trives. I får mulighed for at høre om vores undervisning, vores værdier og hvordan vi arbejder tæt sammen med forældre og lokalsamfundet for at skabe den bedste start på skolelivet for jeres barn.
  • Efter præsentationen inviterer vi jer til et stjerneløb for både forældre og børn, hvor I får mulighed for at opleve DUS og børnehaveklasserne i aktion. Det er en sjov og lærerig måde at få et indblik i hverdagen på, og vi glæder os til at vise jer rundt.
  • Mødet finder sted med indgang fra parkeringspladsen ved hallen

     

Vigtig om Indskrivning

Indskrivningen til børnehaveklassen og DUS foregår elektronisk, og vi beder jer om at gennemgå det vedlagte brev fra Børn og Unge. Hvis I har spørgsmål eller har brug for hjælp til indskrivningen, er I meget velkomne til at kontakte vores skolesekretær, Marianne Nørskov, som står klar til at assistere. 

Vi tilbyder også hjælpe til den elektroniske indskrivning:

Mandag 26. januar 2026

kl. 08.00—15.00                                                  

Vær opmærksom på feltet ”Bemærkning”

I forbindelse med indskrivningen vil vi gerne have, at I oplyser eventuelle vigtige oplysninger om jeres barn, så vi bedst muligt kan støtte dem i deres skolestart og tilpasse undervisningen til deres behov.

Vi ser meget frem til at møde jer og jeres barn og til at byde jer velkommen til vores fællesskab. Det bliver en spændende rejse, og vi er glade for at kunne gå den sammen med jer.

                                                                      Venlig hilsen 

                                                              Sanne Sleiman Sørensen

                                                                     Svenstrup Skole