Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Inspiration til klassearrangementer

Klassearrangementer

Formål med klassearrangementer

  • Ryste eleverne sammen udenfor den almindelige skoletid
  • Lade forældrene mødes
  • Give børnene mulighed for at se hvordan forældrene også kan mødes og hygge sig sammen

Et godt kendskab til og samarbejder mellem familierne i klassen er meget vigtig i dannelsen af et godt klassesammenhold, som igen er en vigtig del af fundamentet for en klasse i trivsel.

 

Gode råd

Hold det simpelt

  • Et arrangement behøver ikke tage mere end ca. to timer

Lav klare aftaler om hvem der gør hvad

  • Det er vigtigt at der sættes navn selv små opgaver, så forældrerådsmedlemmerne ved hvem der “har bolden”.

F.eks. “at byde velkommen”.

Det behøver ikke at være i weekenderne

  • Et arrangement kan godt afholdes mellem kl ca. 16 og 18, evt. med fælles aftensmad Pizza fra pizzaria. Medbragt picnic kurv (f.eks. sandwiches)

Del gerne konkrete opgaver ud til forældre uden for forældrerådet.

Planlæg gerne datoer for møder i forældrerådet og aktiviteter tidligt på skoleåret.

 

Arrangementseksempler

De nedenstående eksempler er skitser af tidligere afholdte arrangementer og viser overordnet, hvordan et klassearrangement kan se ud.

De to første eksempler kræver ikke så meget af forældrerådet på selve dagen. De er tænkt som familiearrangementer, hvor søskende også er velkomne.

Eksempel 3 kræver noget mere. Bl.a. fordi eleverne deltager uden deres familie/forældre.

Eksemplerne kan forhåbentlig danne skabelon og inspiration for andre arrangementssider, som forældrerådet måtte sidde med. 

 

Eksempel 1

Snobrødsbagning i bålhytten

Mødested: DUS’ens bålhytte

Mødetid: lørdag d. xx/xx kl 13 til 15

 

Praktiske forberedelser:

Snobrødspinde
XX undersøger om vi kan låne DUS’ens
Tænk over alternativ. F.eks. at familierne selv medbringe pinde til deling

Snobrødsdej
4 portioner af hver 1 kg mel medbringes til deling
Dejen forberedes af frivillige forældre

Bål
Husk at tage brænde med.

Drikkevarer
Familierne medbringer selv til eget forbrug.

Ekstra underholdning i baghånden
Medbring udendørs spil (kongespil, stigegolf, fodbold, spand til “spark til bøtten”,....)

Invitation
Hvem skriver invitation?
Husk at skrive hvad man selv skal medbringe.

Stå for tilmelding
Husk tilbagemelding på hvem der forbereder dej.

Adgang til toilet
Undersøg hvor der er adgang til et toilet. Kan vi komme ind på skolen?

 

Opgaver på dagen

Byd velkommen

Hvem står for arrangementet (så alle ved hvem der er i forældrerådet og hvem man skal gå til ved evt. spørgsmål)

Hvad skal vi?

Bage snobrød og lege sammen

Hvad deler vi om

De fire medbragte portioner dej

Hvor er toilettet?

Tænd bål

Sæt lege i gang efter behov

 

Eksempel 2

Rundbold og pizza

Mødested: fodboldbanen bag hallen

Mødetid: torsdag d. xx/xx kl 16 til ca. 18

 

Praktiske forberedelser:

Rundboldgrej

Bat (gerne flere forskellige slags)

Tennisbolde

“hjørner” til markering af banen

Skriv invitation

Hvad skal familierne selv medbringe?

Service

Drikkevarer

picnictæppe, festivalstole eller lign.

Står for registrering af deltagerantal og modtagelse af deltagerbetaling for fælles indkøb af pizza

Beregn ca. 0,8 pizza pr. mand

Køb simple pizza’er

pepperoni

pepperoni og skinke

kebab og salat

Aftal hvem der medbring

borde til fordeling af pizza’erne

pizzahjul og/eller knive

affaldsposer

håndsprit

vådservietter

Aftal “hvor vi spiser”

I godt vejr

I dårligt vejr

 

Opgaver på dagen

Byd velkommen

Hvem står for arrangementet (så alle ved hvem der er i forældrerådet og hvem man skal gå til ved evt. spørgsmål)

Hvad skal vi?

Spille rundbold indtil kl xx

Spise pizza

Hvor spiser vi?

Aftale reglerne for rundboldspillet

det er vigtigt for at undgå unødige konflikter

skal børnene have en fordel over forældrene?

Holddannelse

sikre at alle kommer med

en mulighed er; børn imod forældre

Hvor er toilettet?

 

Eksempel 3

Filmaften med fælles aftensmad og slikbod
Børnene mødes “alene” med forældrerådet (dvs. de fleste forældre deltager ikke).

Mødested: skolekøkkenet

Mødetid: fredag d. xx/xx kl 17 til ca. 20

 

Praktiske forberedelser:

Indkøb

Aftensmad (spaghetti og kødsovs)

Slik til slikbod

Husk tomme slikposer

Fremstil (falske) forældrerådspenge til børnene for indkøb af slik i boden

Prissæt slikket
Undgå “skæve beløb” ift. de udleverede pengesedler

Skriv invitation

Medbring liggeunderlag eller foldemadras

Opfordre til at “sige til” ved evt. særlige behov angående maden.

Stå for tilmelding og evt. modtagelse af deltagerbetaling

Husk at tage godt imod evt. særlige tilbagemeldinger ved tilmelding

Aftal lån af skolekøkken og lokale til filmfremvisning

Fremskaf projekter eller lign.

Kan det lånes af skolen?

Vælg film på forhånd

Helst en de fleste ikke allerede har set

 

Opgaver på dagen

Madlavning

Borddækning og evt. pynt

Her kan børnene evt. hjælpe

Pynt kunne være tegninger på en papirdug

Opstilling af slikbod

Byd velkommen

Giv børnene tydelig besked om hvad vi skal

Spise

Ryde op

“købe slik”

se film

Undgå tomgang/rastløshed,
(som nemt kan udvikle sig til unødvendig ballade).

Hav mest muligt klar før børnene kommer

vær klar med små konkurrencer eller lign.

Oprydning efter aftensmad
Her skal der være voksne nok til at kunne rydde op samtidig med at to-tre går med børnene til filmrummet.

Hjælp børnene på plads op til filmstart

Der skal være plads til alle. Ingen skal presses ud i et hjørne

Start filmen og oprethold ro under filmen.

 

Eksempel 4

Brætspilscafé
Børnene mødes med forældre en eftermiddag, hvor alle har deres yndlingsbrætspil med. Børnene sætter sig og spiller de spil sammen, de har lyst til.

Mødested: Fællesrummet

Mødetid: tirsdag d. xx/xx kl 16 til ca. 17.30

 

Praktiske forberedelser:

Indkøb

Saft

Låne krus eller købe engangskrus

Skriv invitation

Alle opfordres til at tage deres yndlingsbrætspil med, som vi kan spille sammen

Spørg om et par stykker kan bage en kage og tage med.

Aftal lån af fællesrummet med skolen, samt lån af stole og borde

 

Opgaver på dagen

Sætte borde og stole ud

Lave saftevand

Byd velkommen

Giv børnene tydelig besked om hvad vi skal

Find nogle spil I vil spille, og sæt jer i nogle grupper og spil

Man er velkommen til at finde en ny gruppe at spille med ved næste spil

Der er saft og kage

Hjælp gerne alle i gang med at spille, så ingen er uden for en gruppe

Oprydning
Skrald fjernes, stole og borde pakkes væk